Bente Kure og Leif
Ernstsen – Dansk viseduo

Som en anmelder
udtrykte det:
"Prototypen
på sang, guitar og harmonika kan De godt glemme alt om!"
Bente
og Leif har spillet sammen i mere end 26 år og regnes nu blandt de allerbedste.
Bente som sangerinde og Leif som trek-spiller. Både spillesteder, festivals,
kirker, kursuscentre, skolebørn og foreninger har gennem årene nydt godt af de
to talentfulde musikeres alsidige optræden og repetoire.
De
giver et show hvor vise ord og skæve kommentarer blander sig med et repetoire,
der udover en del egne sange og
kompositioner bl.a. rummer Jeppe Aakjær, Björn Afzelius og ikke mindst adskillige danske gendigtninger af både
svenske, engelske og især NORSKE sange af bl.a. Halfdan Sivertsen, Lillebjørn Nilsen, Vidar
Sandbeck og Kalle Zwilgmeyer.
Og
oveni alt dette flot trek-spil (som du ikke troede det kunne spilles!).
I en verden, hvor medierne får os til at
tro at dommedag er nær, står Bente og Leif stadig for et positivt livssyn uden
at forfalde til hverken at blive lalleglade eller ligeglade.
Og mere professionelle end nogensinde
leverer de den helt rigtige blanding af humor, alvor, nyt og velkendt - og så
er det ikke ”holdningsløse tidende”!
Når koncerten foregår i Norge
kan introduktionerne også forekomme på klingende
norsk! Det har vist sig at være en fordel ved nogle af de efterhånden mange
koncerter Bente og Leif har givet i Norge i de sidste par år. Da Bente som
17-årig boede et år i Oslo blev det til et livslangt kærlighedsforhold mellem
hende og Norge,
og
det skinner tydeligt igennem nu hvor den varme linie er genoprettet.
Udover
de mange turnéer både i ind- og udland samt radio og TV-optrædender har
Bente
og Leif også fundet tid til at udgive 10 CD'er (og 1 LP!) - alle med flotte
anmelderroser til følge! Og på CD’erne
har de også haft gode musikalske venner som bl.a. Lillebjørn Nilsen og Mikael
Wiehe på besøg.
I
Mai 2006 udkom "Den niende udsigt", som indeholder flere danske
versioner av norske viser - bl.a. Lillebjørn's "Trold!" og Vidar
Sandbeck's "Blådansen".
Og
alle CD'erne deres har Kalle Zwilgmeyer-viser med -
"Lidt
røg fra Vorherres cigar" fra 2010 hele tre stykker.
Og
dertil kommer selvfølgelig deres egne fine sange og melodier!
Bente.....
...synger
og spiller guitar. Hun er også sangskriver og underviser i dette, og har gennem
sin opvækst fået et tæt forhold til den danske sangtradition. Hun har medvirket
i Brecht Gruppens Rudolf Nielsen-forestilling
(som blev opført i Oslo på dansk!), dannede i '92-'99 trioen MacNolia, og er
årligt konferencier ved Strib- og Skagen-Festival.
Leif.....
...spiller
trekspil. Han underviser, har spillet irsk folkemusik i grupen Paddy Doyles,
dansk spillemandsmusik i gruppen Kornmod og er oplært af de gamle spillemænd i
Danmark. Har også spillet ved Det Danske Teater i Cornelis
Vreejsvijk-cabaret’en, på Odense Teater og i Brecht Gruppens Bella
Chaio-forestilling. Spiller desuden tex-mex og cajun med Peter Abrahamsen i
Bell Pepper Boys. Leif er ligeledes konferencier ved Strib-Festival, og han er
hvert år manden bag den store syng-med-og-spil-sammen-eftermiddag
"Ceidhlei'en" på Skagen Festival.
Musik:
www.youtube.com -
TV: www.tv2east.dk
I
begge tilfælde skriv "Bente Kure" i søgefeltet
Citater fra
koncert-anmeldelser:
“Aftenens oplevelse
var altså veloplagte Bente Kure og Leif Ernstsen!”
“Hun fortolker sangene
med glød, indlevelse og humor.”
“Leif lægger musik på
som en mesterkok, der dekorerer måltidet.”
”Prototypen på sang,
guitar og harmonika kan De godt glemme alt om!”
”Distance til
dåsemusik…Smukt var det. Betagende smukt!....”
”Et brag af en oplevelse med to kunstnere….Folk
fylkedes og det blev en fejende flot eftermiddag.”
”'Det går rent ind' og 'Det går lige til
hjertet' var reaktionerne.”
”Den danske sang klang smukt og varmt: Sangene
bliver lyslevende,
når Bente Kure smukt, enkelt og usentimentalt
synger.
Forestillingen kædes smukt sammen af
Ernstsens virtuose harmonikaudgaver af gammel
dansk spillemandsmusik.”
Udgivelser:
Egne.....
89:
Gi´ nætterne navn (LP/MC, Olga Musik)
89:
Fløde i kaffen (MC, Leif)
90:
Madonna og de andre (MC, Olga Musik)
91:
Sygeplejerskesange (CD/MC, DSR)
94:
Forandring (CD/MC, Olga Musik)
98:
Mod den næste morgen (CD, Kure Musik)
2000:
Snebær (CD, Olga Musik)
2000:
Som dybest brønd (Aakjær-sanger) (CD,Kure Musik)
2001: First takes and a little bit more (CD, Kure
Musik, Bente)
2003:
Ovenover Alting (CD,Kure Musik)
(Danish Music
Award 2004 - Årets Danske Vise Album!!)
2004:
Julefluen (CD,Kure Musik)
2006:
Den niende udsigt (CD,Kure Musik)
(Nomineret til
Danish Music Award 2007!)
2010:
Lidt røg fra Vorherres cigar (CD,Kure
Musik)
2011: I kanten af den gule lupin (Aakjær-sanger) (CD,Kure Musik)

